Gratis værktøj
Kvote-beregner
Regn virksomhedens omsætningsmål om til en kvote pr. sælger pr. måned. Tag højde for over-assignment og for nye sælgere, der starter midt i året med en opstartsperiode.
Sådan regner beregneren
Fra mål til kvote
Kvoterne sættes typisk samlet højere end omsætningsmålet, fordi ikke alle sælgere når 100 %. Med et mål på 12 mio. kr. og 15 % over-assignment skal kvoterne summe til 13,8 mio. kr.
Kapaciteten tælles i sælgermåneder. Seks fuldt oplærte sælgere giver 72. To nye sælgere, der starter i april med tre måneders opstart (25 %, 50 % og 75 %), giver 7,5 hver. I alt 87 sælgermåneder.
Månedskvoten for en fuldt oplært sælger bliver 13,8 mio. / 87 = 158.621 kr., eller 1.903.448 kr. om året. Den nye sælger får en årskvote på 1.189.655 kr.
Læs mere
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er over-assignment?
At summen af kvoterne er højere end virksomhedens mål. Det giver en buffer, fordi nogle sælgere ikke når deres kvote. 10-20 % er almindeligt.
Hvordan sætter man kvote for nye sælgere?
Med en opstartsperiode, hvor kvoten trappes op. Beregneren bruger en lineær opstart, fx 25 %, 50 % og 75 % over tre måneder og derefter fuld kvote.
Skal kvoten være ens hver måned?
Ikke nødvendigvis. Har I sæson, kan kvoten følge den. Beregneren giver et gennemsnit, som I kan fordele efter jeres egne tal.
Hvordan hænger kvote og provision sammen?
Kvoten er målet, provisionen er belønningen. Mange planer bruger målopfyldelse til trin og acceleratorer, så en realistisk kvote er afgørende.
Slip for at beregne provision i regneark
Prowi henter salget fra jeres CRM og beregner provisionen automatisk for hver sælger og hver handel, med de regler I har aftalt. Sælgerne kan selv følge med undervejs.