Gratis værktøj
Provisionsplan-tjek
Svar på 15 spørgsmål om jeres provisionsplan, og få en score fra 0 til 100, en vurdering af fire områder og konkrete anbefalinger med links til skabeloner og guides. Det tager ca. 3 minutter og kræver ingen tilmelding.
Sådan scorer vi
Tjekket har 15 spørgsmål i fire områder: klarhed, dokumentation og regler, proces samt motivation og data. Hvert svar giver 0, 1, 2 eller 3 point. Den samlede score er jeres point i procent af de 45 mulige, og hvert område får sin egen score på samme måde.
0-49 er Risikabel, 50-74 er Fungerer, men sårbar, og 75-100 er Sund. Hvert svar under fuld score giver en konkret anbefaling. De tre vigtigste prioriteter er dem, hvor I mangler flest point. Ved lige point kommer de juridiske punkter og kontrolpunkterne først.
De juridiske anbefalinger bygger på funktionærloven, ferieloven og ansættelsesbevisloven og er generel vejledning, ikke rådgivning. Tjek altid overenskomst og ansættelseskontrakt. Svarene gemmes kun i jeres browser, indtil fanen lukkes, og sendes ikke til os.
Læs videre
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en sund provisionsplan?
En plan, som sælgerne forstår og selv kan regne efter, som står på skrift med regler for ændringer, clawback, fravær og fratræden, og som beregnes og godkendes på en fast måde, før den går til løn.
Er scoren en juridisk vurdering?
Nej. Tjekket er en vejledende selvevaluering. Det peger på typiske risici, fx en manglende skriftlig aftale eller provision under ferie og sygdom, men det erstatter ikke rådgivning fra en advokat eller jeres arbejdsgiverorganisation.
Kan jeg gemme resultatet?
Ja. Vælg Download som PDF på resultatet for at gemme eller printe rapporten med dato, svar og anbefalinger. Genindlæser du siden, er svarene der stadig, indtil fanen lukkes.
Hvem er tjekket til?
Salgsledere, økonomi og HR i virksomheder, der betaler provision til sælgere i Danmark. Svar ud fra, hvordan planen fungerer i praksis i dag, ikke hvordan den er tænkt.
Slip for at beregne provision i regneark
Prowi henter salget fra jeres CRM og beregner provisionen automatisk for hver sælger og hver handel, med de regler I har aftalt. Sælgerne kan selv følge med undervejs.