Clawback-regler skabelon: det korte svar
Clawback-regler beskriver, hvornår provision bortfalder, fordi kunden annullerer, ikke betaler eller får en kreditnota, inden for hvilken frist, hvordan beløbet beregnes, og hvordan det modregnes. I Danmark kan en arbejdsgiver ikke bare trække et beløb i lønnen, så reglerne skal være aftalt skriftligt på forhånd. Hent vores gratis skabelon i Word med færdig aftaletekst og vejledning.
Hent skabelonen til clawback-regler (Word, gratis)
Skabelonen og artiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Tjek jeres overenskomst og ansættelseskontrakt, og få reglerne gennemgået, hvis I er i tvivl.
Skabelonen er et bilag til en provisionsaftale eller en provisionsplan og er skrevet til funktionærer. Den har 10 afsnit med felter i lavendel klammer, valgmuligheder og korte vejledninger, som I sletter, før reglerne underskrives. Den hører til vores samling af gratis skabeloner til provision og salgsløn.
Hvad er clawback?
Clawback betyder, at provision, der er beregnet eller udbetalt, helt eller delvis bortfalder, fordi salget ikke holder. Den oprindelige måned ændres ikke. I stedet vises et fradrag i den måned, hvor kunden annullerer, og beløbet modregnes i senere provision. Modellen er beskrevet under clawback i provisionsmodellerne, og typiske frister og regler gennemgår vi i guiden til clawbacks i provision.
Hvad siger dansk ret?
Der findes ingen samlet lov om clawback eller om modregning i løn. Reglerne kommer fra funktionærloven, aftalen med medarbejderen og retspraksis. De vigtigste punkter:
- Aftalen skal være på plads på forhånd. Lønnens bestanddele, herunder provision, skal fremgå skriftligt af ansættelsesbeviset eller et bilag (ansættelsesbevisloven § 3). Om provision, der allerede er optjent og udbetalt, kan kræves tilbage, afhænger især af aftalen.
- Forskud kan kun dækkes af løn. Har sælgeren fået forskud på provision, kan arbejdsgiveren efter funktionærloven § 9, stk. 2 kun kræve det dækket af sælgerens løntilgodehavende. Det kan ikke kræves betalt som almindelig gæld.
- Modregning i løn har grænser. Som udgangspunkt har medarbejderen krav på sin løn uden fradrag. Arbejdsgiverorganisationer beskriver praksis sådan: kravet skal være klart, dokumenteret og forfaldent og have direkte sammenhæng med ansættelsen, og medarbejderen skal have et vist eksistensminimum tilbage efter retsplejelovens regler. I løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse kan der kun modregnes et krav, der skyldes et retsstridigt forhold, som medarbejderen har erkendt, eller som er fastslået ved dom (ferieloven § 29), så et clawback-beløb kan ikke trækkes i feriepengene.
- Vent ikke for længe. Passivitet kan koste retten til at modregne, også før kravet er forældet.
- Funktionærlovens rettigheder kan ikke fraviges til ugunst for funktionæren ved aftale (funktionærloven § 21).
Derfor er den sikreste model at modregne clawback i senere provision og ikke kræve beløb betalt tilbage. Vil du have det juridiske overblik over provision samlet, så se funktionærloven og provision.
Hvad er der i skabelonen?
| Afsnit | Hvad det regulerer | Valg i skabelonen |
|---|---|---|
| 1. Formål og omfang | Hvem og hvilke salg reglerne gælder for | En sælger eller hele planen |
| 2. Hvornår gælder clawback | Annullering, manglende betaling, kreditnota, opsigelse og returvarer | Slet de hændelser, I ikke bruger |
| 3. Clawback-periode | Frist fra provision, faktura eller aftalestart | Fx 3 måneder, længere for flerårige aftaler |
| 4. Beregning | Grundlag × sats, delvis annullering og loft | Effektiv sats eller trinsats |
| 5. Modregning | Modregning i senere provision og negativ saldo | Højst fx 50 % pr. måned, med eller uden fast løn |
| 6. Tilbagebetaling | Om et resterende beløb kan kræves betalt | Ingen tilbagebetaling eller skriftlig afdragsordning |
| 7. Fratræden | Clawback efter fratræden og negativ saldo | Modregning i sidste provision eller bortfald |
| 8. Opgørelse og indsigelse | Linje på opgørelsen, dokumentation og frist | Modregning før eller efter afgørelse |
| 9. Ændringer | Varsel ved ændringer til ugunst | |
| 10. Underskrifter | Begge parter |
Regneeksempel
Eksempel: Et salg på 200.000 kr. gav provision i marts. Sælgerens effektive sats i marts var 7 %, så provisionen var 14.000 kr. I maj annullerer kunden halvdelen af aftalen, inden for clawback-perioden på 3 måneder.
- Clawback: 100.000 × 7 % = 7.000 kr., vist som en linje på opgørelsen for maj med kunde, deal-id og marts som oprindelig måned.
- Modregning i maj: Sælgeren tjener 12.000 kr. i provision i maj. Modregningen er højst 50 %, altså 6.000 kr. Udbetaling: 6.000 kr. Resten, 1.000 kr., overføres som negativ saldo.
- Modregning i juni: Sælgeren tjener 9.000 kr. De 1.000 kr. modregnes, og der udbetales 8.000 kr.
Marts ændres ikke. Sælgeren kan se, hvad der er sket, og hvorfor, og den faste løn røres ikke.
Sådan vælger du reglerne
Periode
En kort periode, fx 3 til 6 måneder, gør det muligt for sælgeren at vide, hvad hun har tjent. Ved aftaler, hvor provisionen beregnes af en kontraktværdi over flere år, kan en længere periode være rimelig, men så bør clawback kun omfatte den del, kunden ikke betaler.
Hvilke hændelser
Gør listen udtømmende, og brug de samme begreber som i CRM og økonomisystem. En sen betaling bør først udløse clawback efter en klar frist, fx 60 dage efter forfald og inkasso. Skyldes annulleringen forhold, virksomheden har ansvaret for, som leveringssvigt, bør der ikke være clawback.
Modregning, ikke tilbagebetaling
Skabelonen lægger op til, at clawback kun modregnes i senere provision, med et loft pr. måned, så sælgeren ikke står med en månedsløn uden provision. Vælger I også at modregne i den faste løn, skal det stå i aftalen med et beløbsloft og en varslingsfrist, og I skal holde jer inden for grænserne for modregning i løn.
Fratræden
Skriv på forhånd, hvad der sker med en negativ saldo, når sælgeren stopper. Den enkleste løsning er at modregne i den sidste provision og lade resten bortfalde. Clawback bør også gælde provision af salg, der lukker efter fratrædelsen. Se også guiden til provision ved opsigelse.
Clawback-reglerne skal hænge sammen med resten af aftalen. Brug dem som bilag til vores provisionsaftale eller provisionsplan, og brug den samme frist i alle dokumenter.
Typiske fejl
- Clawback står i planen med et ord, men uden frist, beregning og regel for modregning.
- Reglerne indføres, efter provisionen er optjent.
- Beløbet trækkes i den faste løn uden aftale.
- Den oprindelige måned rettes, så opgørelser, der er sendt, ikke længere passer.
- Clawbacks vises uden reference, så sælgeren ikke kan genkende handlen.
- Der er ingen regel for en negativ saldo ved fratræden.
Prowi og clawbacks
Prowi beregner provision løbende fra jeres CRM-data og håndterer korrektioner og clawbacks som regler i stedet for manuelle rettelser i et regneark. Fradragene vises på sælgerens opgørelse, og opgørelsen godkendes, før beløbet sendes videre til lønsystemet. Book en demo, hvis I vil se det med jeres egne regler.
Ofte stillede spørgsmål
Må arbejdsgiveren trække provision tilbage?
Det afhænger især af aftalen. Er clawback aftalt skriftligt på forhånd, kan provision af annullerede salg modregnes i senere provision. Forskud på provision kan efter funktionærloven § 9, stk. 2 kun dækkes af løn og provision, sælgeren har til gode.
Må man modregne clawback i lønnen?
Kun inden for grænserne for modregning i løn: kravet skal være klart, dokumenteret og forfaldent, have direkte sammenhæng med ansættelsen, og medarbejderen skal have et eksistensminimum tilbage. Det sikreste er at modregne i senere provision.
Hvor lang skal clawback-perioden være?
Der er ingen lovfastsat frist. En kort periode, fx 3 til 6 måneder, er lettest for sælgeren at forholde sig til. Brug samme periode i aftalen, planen og beregningen.
Hvad sker der med clawback, når sælgeren stopper?
Det skal stå i aftalen. Skabelonen lader jer vælge mellem modregning i den sidste provision, modregning i sidste provision og løn i det omfang, loven tillader det, eller at saldoen bortfalder.
Er skabelonen til clawback-regler gratis?
Ja. Du kan downloade Word-filen og bruge den frit. Den er et udgangspunkt og ikke juridisk rådgivning.
Kilder
- Funktionærloven, LBK nr. 1002 af 24/08/2017 (retsinformation.dk), §§ 9 og 21
- Funktionærloven § 9 (danskelove.dk)
- Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, lov nr. 501 af 16/05/2023 (retsinformation.dk), §§ 3 og 5
- Ferieloven, LBK nr. 152 af 20/02/2024 (retsinformation.dk), § 29
- Dansk Erhverv: Fejl i lønudbetalingen og adgang til modregning
- Dansk Erhverv: Arbejdsgiver var ikke berettiget til at foretage modregning i medarbejderens løn (2025)
- TEKNIQ Arbejdsgiverne: Kan man modregne i løn?
Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning. Tjek jeres overenskomst og ansættelseskontrakt.